Nyheder18. juli 2017

Nikita Klæstrup afslører: Her er min drømmeferie

Sol og sommer er der ikke meget af i Danmark for tiden, så de kendte drømmer om at rejse langt væk
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-13269.jpg
 Kaspar Wenstrup

25 grader rammer vi måske på onsdag, men derudover er der ikke udsigt til sol og sommer i Danmark. Og det har i den grad fået flere danske kendte til at drømme sig væk fra det kolde nord, for hvem gad ikke godt skifte regn og grå himmel ud med bagende sol og læskende is på en strand i udlandet. Så hvis de frit kunne vælge, hvor skulle flyvemaskinen så tage dem hen?

SE og HØR har spurgt en række kendisser om deres drømmedestination, og de behøvede ikke lang betænkningstid:

NIKITA KLÆSTRUP
Den politiske debattør og realitystjerne er klar i mælet om sin drømmerejse.
– Santorini! Jeg ved, det er meget turistagtigt, men der ser simpelthen så smuk ud.

LINSE KESSLER
”Familien fra Bryggen”-stjernen lader det ikke blive ved drømmene. Hun har simpelthen forladt den kolde danske sommer og er rejst med familien sydpå.
”Vi er i dejlige Spanien, Benalmadena. Elsker kysten, og hende her den lille mussetrold som sidder hos mig <3 Alba betyder Morgengry på Spansk, og her stod vi i morgengryet tidligt imorges, kærlighed forever”, skriver Linse på Facebook, hvor hun har lagt et foto af sig selv og barnebarnet ud til sine talrige fans.

LENE BEIER
”Landmand søger kærlighed”-værten har haft travlt med optagelserne til en ny omgang af datingserien de seneste måneder. Men hun har alligevel haft tid til at drømme sig væk fra det kolde nord.
– Jeg er vild med nærmest hele Sydeuropa. En lille ø omgivet af lækkert vand, god vin, dejlig mad og min familie. Så er jeg glad, siger den 40-årige mor til to.

JON LANGE
”Mercur”-skuespilleren har heldigvis allerede planlagt at smutte fra Danmark, når nu vejret ikke opfører sig eksemplarisk.
– Vi kører til Kroatien og skal flade ud ved børnepoolen dernede. Især Istrien lokker med smukke havnebyer, lækker fisk og masser af godt vejr, siger Jon om sin drømmeferie, der skal tilbringes med hustruen, bloggeren Mette Marie, og parrets tvillinger.

ANNI FØNSBY
Den tidligere realitydeltager frygter ikke uvejret.
– Jeg har rejst hele livet, så jeg kan godt klare lidt regn, uden at jeg får kuller. Når vi nærmer os minusgrader, plejer jeg at smutte af sted til et land, hvor der er meget varmt. Så bare på med regntøjet, lyder rådet.

CAROLINE PETERSEN
– Mange ville nok vælge et fancy sted som USA eller Thailand. Jeg vil vælge Tyrkiet. Jeg elsker Tyrkiet. Jeg har været der vildt mange gange og har gennem tiden lært en del af deres sprog. Jeg sidder også på sprogapps og øver mig på tyrkisk hver aften. Og ja, så er kærligheden dernede altså også en del nemmere at forstå sig på. Bare farv dit hår lyst, så er der gevinst.
Lige nu nyder jeg vejret i Danmark. Det er sgu hyggeligt med sådan en regnvejrsdag af og til. Så står den på popcorn og afslapning, og hvem er ikke fan af det sommetider? spørger ”Paradise Hotel”-deltageren.

TINE GØTZSCHE
– Jeg ville rejse til et sted med skønne mennesker. Og så er jeg faktisk ligeglad med, hvor det er. Selskabet trumfer slagregn til hver en tid. Men Toscana er altid et godt bud. Og det regner sjældent, lyder det fra TV Avisens journalist til SE og HØR.

Sponsoreret indhold