Her er måltidet, der giver dit skolebarn et forspring

Snart er køleskabene fyldt op af madpakker. Skoleeleverne er tilbage i skolen efter sommerferien.
Nu peger et nyt studie på, at eleverne kan gøre andet end at læse lektier derhjemme for at opnå gode resultater i skolen, skriver Videnskab.dk.

Danske og norske forskere viser, at elever, der ofte spiser morgenmad, klarer sig bedre i en international læsetest end deres klassekammerater, som mere sjældent spiser morgenmad.

- Vores resultater peger på, at det at spise morgenmad er noget positivt for de fleste børn. De har det bedst, når de har mad i maven, og så kan de bedre præstere i skolen, siger Dorte Ruge, der er seniorforsker i læring og sundhed på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense til Videnskab.dk.

Klar forbedring

Hun og norske kolleger har analyseret data fra mere end 17.000 børn i alderen 10 til 11 år fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, som har deltaget i den internationale læsetest kaldet PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study).

Forskerne har sammenlignet børnenes score i læsetesten med skoleelevernes morgenmadsvaner.

Elever, der angav, at de ofte spiste morgenmad, fik i gennemsnit 36 point mere i læsetesten end deres skolekammerater, som mere sjældent spiste noget, inden de mødte op i skolen. Det svarer til en forbedring på to procent.

Fundet giver god mening, ifølge Camilla T. Damsgaard, der er lektor i børns ernæring og sundhed på Københavns Universitet.

- Det giver mening, at når man har tømt sine kulhydratdepoter i løbet af natten, så skal der fyldes noget på, så man kan koncentrere sig, siger Camilla T. Damsgaard.

- Det er et meget stort, solidt og interessant studie. Men som forskerne også godt selv er klar over, kan studiet ikke vise, at den bedre præstation direkte skyldes morgenmaden, siger Camilla T. Damsgaard.

Guldkorn til hjernen

Selvom forskerne bag det nye studie har taget højde for børnenes køn og faktorer som forældrenes uddannelsesniveau og velstand, kan der stadig være forskellige årsager til sammenhængen.

- Det kan eksempelvis være, at de børn, som spiser morgenmad, også er sundere på andre parametre. Det kan være, de også generelt spiser mere fisk eller får mere søvn, som også kan påvirke resultatet,« forklarer Camilla T. Damsgaard.

Samme pointe går igen hos Christoffer Clemmensen, der forsker i sundhed og overvægt på Københavns Universitet.

- Hvis studiet virkelig skulle kunne konkludere, at morgenmaden forbedrer børnenes kognitive evner, kræver det et andet design, mener han.

Christoffer Clemmensen peger konkret på behovet for et såkaldt lodtrækningsforsøg, hvor man eksempelvis tager en tilfældigt udvalgt gruppe af børn, der normalt spiser morgenmad sjældent, og i en periode giver dem regelmæssige morgenmåltider for at se, om de klarer sig bedre i læsetests.

Alligevel mener han, at det nye studie er fornuftigt i forhold til tesen om, at børn har brug for næring til at holde energien oppe.

- Mange børn spiser tidlig aftensmad, så der går mange timer, før de får mad igen, hvis de springer morgenmaden over, påpeger Christoffer Clemmensen.

Dog er det meget individuelt, hvornår børn er sultne.

- Børn er meget i deres kroppe og følger deres behov uden at tænke på, hvad der sker senere på dagen. Derfor er det lettere sagt end gjort at få børn til at spise morgenmad, siger han.

Derfor kan det ifølge ham og Camilla T. Damsgaard være en god idé at give børnene en 10’er snack med – altså et stykke frugt eller en bolle, som kan stille den værste sult inden frokosten, og som kan spises i 10-frikvarteret.

- Det gør jeg tit med mit eget barn, lyder det fra Christoffer Clemmensen.