Nyheder3. august 2015

Her er kongehusets dejlige (og lange) ferie

Mens ferien for de fleste danskere lakker mod enden, tager regentparret og den kommende konge med følge det stille og roligt det næste stykke tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/margrethe_-_thomas_laursen_-_web1.jpg
 (Foto: Thomas S. Laursen)

Den almindelige dansker vender efterhånden næsen væk fra sol og palmer og mod arbejdet igen.

Det lækre augustvejr kommer dronning Margrethe, prinsgemalen og alle de andre danske kongelige dog til at nyde godt af, hvis man læser deres kalender på Kongehuset.dk.

For hvis man kigger i deres kalender, ser der stort set gabende tomt ud den næste måneds tid.

Faktisk ser det ud til, at Margrethes søster prinsesse Benedikte skal passe butikken og deltage ved de officielle begivenheder det næste stykke tid.

[node:aller-related-content]

Kronprins Frederik skal dog dele diplom og medalje ud til Carlsberg i Malaysia den 3. august, og så bliver han ikke nævnt igen i kalenderen før den 11. august.

Her står han til at være fungerende regent frem til den 28. august. Vi antager, at regentparret er fraværende, men det er sparsomt med oplysninger via kalenderen. I den mellemværende periode står kronprinsen da heller ikke til at skulle deltage i nogle begivenheder.

Kronprinsesse Mary skal den 7. august være prisoverrækker ved et show til Copenhagen Fashion Week, og ellers bliver hun heller ikke nævnt i kalenderen.

Regentparret kommer dog på banen den 13. august, mens Frede styrer landet, for her skal Margrethe og Henrik til kunstudstilling – kreeret af prinsgemalen selv.

Der går yderligere en halv måned i kalenderen, før regentparret bliver nævnt igen. Fra den 1. september og et par dage frem skal de ud at sejle. Her står den nemlig på sommertogt med Kongeskibet.

Sommeren varer umiddelbart lige så lang tid for Kongehuset, som den gør for Folketinget.

Sponsoreret indhold