Nyheder 6. januar 2019

Forsøgt skuddræbt: Her er første foto af Nicki Bille på hospitalet

Malou Sørensen har delt det første billede af sin bror Nicki Bille - knap 14 dage efter, at fodboldspilleren blev ramt af 40 skud i sin lejlighed ved Sluseholmen i København
Foto: Presse.foto.dk og Ritzau Scanpix

Det er knap 14 dage siden, at Nicki Bille blev forsøgt dræbt af skud i sin lejlighed ved Sluseholmen i København.

Siden har der været helt stille omkring den 30-årige fodboldspiller, der blev ramt af 40 hagl i armen.

Men nu deler Malou Sørensen, der er søster til Nicki Bille, det første billede af fodboldspilleren i hospitalssengen.

Det sker på hendes Instagram-profil.

- Jeg er så glad og taknemlig for jeg stadigvæk kan give dig disse kindkys den dag idag, skriver hun som kommentar til billedet, der viser hende give Nicki Bille et kindkys.

På billedet ses det tydeligt, at Nicki Billes højre hånd og arm er skadet efter drabsforsøget, der fandt sted kort efter jul.

De mange hagl, som lægerne måtte fjerne på operationsbordet, ramte den 30-årige fodboldspiller i højre arm, og skaderne var ifølge flere medier alvorlige.

B.T. har tidligere skrevet, at skaderne var så store, at lægerne har kæmpet for at redde hans arm, og at han risikerer at miste førligheden.

Nicki Bille blev ramt af skuddene i sin lejlighed, der ligger på Kenny Drews Vej i København, sent om aftenen 25. december.

Kort efter ankom både politi, ambulance og lægebil til stedet, og Nicki Bille blev i al hast kørt på hospitalet.

To personer – en mand og en kvinde – blev kort efter anholdt.

Der er ifølge Ekstra Bladets oplysninger tale om en rockersøn og en kvinde, der arbejder som model. De blev dog sat på fri fod efter tre døgn.

De to personer er – sammen med en tredje person der blev anholdt og varetægtsfængslet lørdag – sigtet for forsøg på manddrab.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Presse-fotos.dk)

Nicki Bille hastes væk fra sin lejlighed efter drabsforsøget i hans lejlighed. Foto: Presse-fotos.dk

De tre personer er sigtet for i "grov kådhed at have affyret et haglgevær" mod Nicki Bille.

De er desuden sigtet for "i forening og efter forudgående aftale” at have forsøgt at dræbe Nicki Bille med et haglgevær.

Dagen efter drabsforsøget var der flere kriminalteknikere til stede ude foran fodboldspillerens hjem, hvor de ledte efter spor og sikrede beviser.

I oktober måned blev Nicki Bille anholdt ved højlys dag i København, efter han havde trukket en pistollignende genstand under en diskussion med en cyklist.

Efter den episode valgte Lyngby Boldklub at ophæve samarbejdet med fodboldspilleren, der nu står uden kontrakt.

Det var langtfra første gang, at Nicki Bille har været i medierne på grund af voldelige episoder.

Artiken fortsætter under billedet...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Nicki Bille har spillet tre kampe for det danske A-landshold. 

I 2009 blev han idømt 50 timers samfundstjeneste og 40 dages betinget fængsel i en voldssag.

I 2013 blev han anholdt i Norge efter at have smadret glas og spyttet på en ansat i en natklub og slået ud efter folk.

Forseelsen kostede en bøde på 8000 kr.

I 2015 bed han under en bytur en politibetjent i armen og modsatte sig anholdelse. Det blev takseret til 80 timers samfundstjeneste og 60 dages betinget fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Ritzau Scanpix)

Nicki Bille på banen. Foto: Ritzau Scanpix

I juni måned blev fodboldspilleren ved en domstol i fyrstedømmet Monaco dømt for vold, besiddelse af kokain samt for at have dyrket sex på offentlig gade.

Nicki Bille blev idømt en måneds fængsel samt en bøde på 5500 kr. for vold mod to kvinder.

I forbindelse med anholdelsen i juni måned fandt politiet på Nicki Billes mobiltelefon optagelser, der viser, at han lige efter midnat på offentlig vej og bag fyrstens palads fik et blowjob.

Desuden fandt man en mindre mængde kokain – 0,26 gram – på Nicki Bille, som var kraftigt beruset, da voldsepisoden fandt sted.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sponsoreret indhold