Nyheder9. maj 2014

Her er finalisterne i Eurovision

Nu er det klart, hvem Basim skal kæmpe mod i morgen
I går aftes blev de sidste finalister, som Basim skal op i mod, fundet
I går aftes blev de sidste finalister, som Basim skal op i mod, fundet
 Foto: Mikael Rieck



Når Basim lørdag aften går på scenen og forsvarer de danske farver i Eurovision-finalen, er der 25 konkurrenter, der skal fejes af banen. Hvem det drejer sig om, stod klart torsdag aften, da den anden semifinale i den internationale musikkonkurrence blev afgjort.

Schweiz, Slovenien, Polen, Rumænien, Norge, Grækenland, Malta, Hviderusland, Finland og Østrig gik videre, og har dermed chancen for at vinde det eftertragtede trofæ.

Østrig er blandt de deltagende lande, der for alvor har skilt sig ud i år. Landet bliver nemlig repræsenteret af transvestitten Conchita Wurst, der har vakt stor opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Basim får kram af kronprinsessen for Eurovision

Med sejren følger også retten til at afholde Eurovision næste år og dermed overtage værtsskabet fra Danmark, der afholder showet på Refshaleøen i København. Øen har i anledning af den festlige begivenhed fået navnet "Eurovision Island" under arrangementet.

Nikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou Asbæk, der er værter på showet, guidede seerne igennem en aften, der ud over de konkurrerende landes bidrag også bød på et musikalsk show fra Australien.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne pølse-joker med østrigsk drag

Sangerinden Jessica Mauboy optrådte nemlig for at fejre, at rigtig mange australiere følger med i det europæiske show - knap tre millioner så med sidste år fra "down under".

Den første semifinale blev afholdt tidligere på ugen, og her blev 16 lande skåret ned til 10. Blandt dem, der gik videre, var storfavoritterne Sverige og Armenien. Begge lande stiller op med ballader.

Da Danmark i år er værtsland for Eurovision, er Basim og sangen "Cliche Love Song" garanteret en plads i lørdagens store show. Også Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Storbritannien er direkte i finalen, der kan ses på DR1 fra klokken 21.

LÆS OGSÅ: Skal Will Farrell optræde til Eurovision?

Her er ale finale-landene:

Ukraine
Hviderusland
Aserbajdsjan
Island
Norge
Rumænien
Armenien
Montenegro
Polen
Grækenland
Østrig
Tyskland
Sverige
Frankrig
Rusland
Italien
Slovenien
Finland
Spanien
Schweiz
Ungarn
Malta
Danmark
Holland
San Marino
Storbritannien

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Her er alle de sjove facts om Eurovision


Sponsoreret indhold