Guide: Her er filmene du skal se i julen

SE og HØR har fundet de bedste film til juledagene
Om du er til kærligheds- eller eventyrfilm. Action eller romantik, så er der helt sikkert noget for dig på TV i julen.
De fleste TV-kanaler disker nemlig op med nye film så vel som klassikere.
Men hvordan skal man lige finde ud af, hvad man skal se?
SE og HØR har fundet de bedste film, som de danske TV-kanaler viser i julen.
Du kan finde dem alle i galleriet herunder
De film skal du se i julen 2016

Four Christmases
Brad og Kate hader akavede familiesammenkomster og denne jul, beslutter de at rejse til Fiji. Deres fly bliver dog aflyst, så de bliver nødt til at holde jul med deres fire fraskilte forældre. Det bliver en kaotisk jul.
Four Christmases sendes på TV 2 klokken 23.40 d. 23. december.

Bossen og Bumsen
For at bevise, at alle mennesker kan gøre karriere, hvis bare omgivelserne er rigtige, erstatter brødrene Duke firmaets gulddreng Louis Winthorpe, med en tilfældig bums, Billy Ray. Alt går efter planen, men så møder Louis og Ray hinanden.
Bossen og Bumsen sendes på TV3 klokken 23.00 d. 23. december.

Love Actually
En rigtig julehistorie, hvor vi følger ni par i perioden op til jul. Det bliver ikke rigtigt jul, hvis man ikke har set "Love Actually".
Love Actually sendes på DR1 klokken 21.15 d. 23. december.

Tropic Thunder
Tre selvfede Hollywood-stjerner skal indspille en krigsfilm og for at give filmen ekstra realisme beslutter de, at optagelserne skal foregå dybt inde i den asiatiske jungle. Uheldigvis er junglen også hjemsted for nogle barske narkosmuglere.
Tropic Thunder sendes på TV2 klokken 01.15 natten mellem d. 23. og 24. december.

Alene Hjemme 2 - Glemt i New York
Da familien skal til Miami på juleferie, kommer Kevin i stedet med flyet til New York. Han nyder livert på egen hånd, men da han opdager, at indbrudstyvene Harry og Marv har tænkt sig at plyndre et legetøjsmagasin, går han i aktion.
Alene Hjemme 2 - Glemt i New York bliver sendt på TV3 klokken 20.30 d. 23. december.

Fire bryllupper og en begravelse
Den engelske ungkarl Charles træffer ved et bryllup den amerikanske pige Carrie. De mødes ved flere bryllupper, og Charles gør alt for ikke at forelske sig i hende, og først da han selv skal giftes, går det op for ham, hvem han egentlig elsker.
Fire bryllupper og en begravelse sendes på DR1 klokken 22.10 d. 24. december.

Polar-Expressen
Sent en juleaften ligger en dreng i sin seng og håber på at høre lyden af julemandens rensdyr. Til sin store forbavselse hører han lyden af et damptog. En konduktør byder ham velkommen om bord på toget, der skal transportere ham og andre børn til Nordpolen.
Polar-Expressen sendes på Kanal 4 klokken 13.05 d. 24. december.

Tror du på julemanden?
Nyskilte Scott skal fejre jul med sin søn. Om natten falder Julemanden ned fra Scotts tag, og Scott må modvilligt krybe i mandens dragt for at redde julen. Han lever sig så meget ind i rollen, at han på et år anlægger et stort skæg og tager hele 50 kg på.
Tror du på julemanden? bliver sendt på Kanal 4 klokken 15.05 d. 24. december.

Kærlighed i juletiden
En PR-agent fra New York får et job i en lille by i Montana. Hun prøver at hjælpe det lokale eftersøgnings- og redningshold med at rejse penge. Hendes forslag er, at den mandlige redningsgruppe skal lave en kalender, hvor de viser sig i det bare ingenting.
Kærlighed i juletiden bliver vist på TV3 Puls klokken 21.00 d. 24. december.

The perfect storm
Det står sløjt til med fangsten af sværdfisk, men kaptajn Billy Tyne og hans trofaste besætning vil give sig selv og deres båd en sidste chancen, inden efterårsstormene sætter ind på USA's østkyst. Men århundredets største storm er desværre på vej.
The perfect storm bliver sendt på TV2 klokken 23.20 d. 24. december.

Uskyldens år
Kort før sit bryllup med May i New York i 1970 møder advokaten Newland Mays kusine, der er vendt hjem fra Europa efter et ulykkeligt ægteskab. Newland forelsker sig på stedet, og følelserne er gengældt. Men kan de ignorere tidens strenge normer?
Uskyldens år sendes på TV3 klokken 03.25 natten mellem d. 24. og 25. december.

Zoolander
Supermodellen Derek Zoolanders karriere er på retur, mens konkurrenten Hansel er den nye stjerne. Efter en ulykke prøver Derek at finde en mening med livet ud over at være utrolig smuk, men han bliver i stedet hjernevasket til at være en dræbermaskine.
Zoolander bliver vist på TV3+ klokken 16.00 d. 24. december.

Shrek 2
Shrek har reddet prinsesse Fiona, de er blevet gift, og nu er det tid til at møde svigerforældrene i kongeriget Langt, Langt Borte. Men da de ankommer, bliver Fionas mor og far, dronningen og kongen af Langt, Langt Borte, forbavsede over at se, at deres datter er forvandlet til en trold.
Shrek 2 bliver vist på TV2 klokken 10.15 d. 25. december.

Happy Feet 2
Mumles søn, Erik, har det svært i pingvinflokken, og det bliver ikke bedre af, at han slet ikke bryder sig om at danse. Af frygt for flere pinlige episoder på dansegulvet, løber Erik hjemmefra og støder ind i pingvinen Sven - Der kan flyve.
Happy Feet 2 bliver vist på TV2 klokken 15.25 d. 24. december.

Family Man
En dag vågner Jack op til noget helt andet end sin sædvanlige luksustilværelse. Han befinder sig i en parallelverden, hvor han har giftet sig med sin ungdomskæreste og har fået to børn. Det er en fuldstændig anderledes tilværelse. Hvilket liv er bedst?
Family Man sendes på DR1 klokken 12.55 d. 25. december.

Hook
Peter Pan er nu en 40-årig advokat, som helt har glemt, hvordan det er at være barn. Da han og familien er på ferie hjemme hos hans mor, Wendy, bliver børnene kidnappet af kaptajn Klo. Med Klokkeblomsts hjælp kommer Peter til Ønskeøen.
Hook bliver vist på TV3+ klokken 13.05 d. 25. december.

Ice Age
For 20.000 år siden er en ny istid på vej, og til mamutten Mannys store fortrydelse slår det meget talende dovendyr Sid sig ned sammen med ham. Snart støder de på et bortkommet menneskebarn og sabeltigeren Diego, og de prøver alle at overleve.
Ice Age bliver sendt på TV3 klokken 18.20 d. 25. december.

Ringenes Herre - Eventyret om ringen
Hobitten Frodo får herskerringen, som den onde fyrste Sauron er ude efter. Efter råd fra troldmanden Gandalf drager Frodo på en farefuld færd. På sin vej får han uventede ledsagere, men Saurons sorte ryttere er på sporet af dem.
Ringenes Herre sendes på TV3 klokken 20.00 d. 25. december.

Mamma Mia!
Sophie skal giftes og beslutter sig for at opsøge sin far. Der er bare et problem - hun ved ikke, hvem det er. Da hun i al hemmelighed læser sin mors gamle dagbøger, finder hun tre, som det kan være. Og så inviterer hun dem alle med til brylluppet.
Mamma Mia! bliver vist på DR1 klokken 16.40 d. 25. december.

National Treasure
Benjamin Franklin Gates, der har været skattejæger hele sit liv, finder omsider nøglen til Amerikas største nationalskat. Gates kæmper mod tiden og må undvige myndighederne og løse det 2000 år gamle mysterium, der optræder i hans mission.
National Treasure sendes på DR1 klokken 22.35 d. 25. december.

Nat på museet
Larry får job som nattevagt på nationalhistorisk museum. På en af hans første vagter vågner gladiatorer, cowboys og dinosaurer op. Snart udspiller der sig et væld af kampe, og den eneste, Larry kan søge hjælp hos, er præsident Roosevelt.
Nat på museet sendes på DR1 klokken 14.55 d. 25. december.

Olsen-banden i Jylland
Olsen-banden, Yvonne og Børge tager til Hanstholm, hvor der i en af tyskernes bunkere fra besættelsestiden gemmer sig en stor skat, som en naziofficer ikke fik med sig fra befrielsen. Kuppet er tæt på at lykkes, men banden undervuderer jyderne, der både er snu og pengegriske.
Olsen-banden i Jylland sendes på TV2 klokken 20.00 d. 25. december.

Pearl Harbor
Barndomsvennerne Rafe og Danny er piloter i henholdsvis RAF og den amerikanske flåde. Da Rafe bliver meldt savnet, trøster Danny hans veninde Evelyn på Hawaii. Pludselig dukker Rafe op, men samtidig angriber japanerne Pearl Harbor.
Pearl Harbor sendes på Kanal 4 klokken 20.00 d. 25. december.

Skammerens datter
Skammerens datter, Dina, har ufrivilligt arvet sin mors overnaturlige evner. Da enearvingen bliver uretmæssigt anklaget for de grufulde mord på hans familie, bliver Dinas mor lokket til Dunark, under falsk påskud, for at få ham til at tilstå.
Skammerens Datter sendes på DR1 klokken 21.00 d. 25. december.

Ringenes Herre - De to tårne
Boromir er død, og resten af den lille flok, der satte ud for at gøre en ende på ringen og dens mørke kræfter er spredt for alle vinde. Hobitterne Sam og Frodo fortsætter mod Mordor for at tilintetgøre ringen. Og Saurons styrke vokser...
Ringenes Herre - De to tårne vises på TV3 klokken 20.00 d. 26. december.

Tre mand og en baby
Tre ungkarle deler en penthouse-lejlighed, hvor de lever det søde liv med masser af fest og løse kvindebekendtskaber. Alt det ændres dog fuldstændig, da en af Jacks tidligere erobringer overlader dem ansvaret for en lille pige, som han er far til.
Tre mand og en baby bliver sendt på Kanal 4 klokken 16.50 d. 26. december.

Prinsessen og frøen
Et moderne twist på en klassisk fortælling med en smuk pige, der hedder Tiana, som spiller hovedrollen, en frøprins, som er desperat for at blive et menneske igen og et skæbnesvangert kys, som bringer dem begge på et vanvittigt morsomt eventur igennem Louisianas mystiske vandløb.
Prinsessen og frøen sendes på DR Ultra klokken 20.00 d. 26. december.

Askepot
Askepot behandles som en slave af sin stedmor og to stedsøstre. Men da en flot prins afholder en stor fest, dagdrømmer Askepot om at komme med ligesom sine stedsøstre. Den gode fe kommer hende til undsætning og fremtryller en vogn af et græskar. Ved festen bliver prinsen betaget af Askepot.
Askepot bliver sendt på DR1 klokken 17.00 d. 26. december.

Skyfall
James Bonds seneste mission går helt galt og identiteten på agenter i hele verdenen bliver afsløret. MI6 bliver angrebet og Ms lederskab bliver kritiseret, men hun fortsætter, med Bonds hjælp, eftersøgningen af den farlige Raoul Silva.
Skyfall sendes på DR1 klokken 21.40 d. 26. december.

Crazy, Stupid, Love
Cal Weaver får noget af et chok, da han en dag spørger sin hustru Emily, hvad hun vil have til dessert, og svaret er "en skilsmisse" . Som midaldrende nyslået single har han en del problemer med at begå sig blandt damerne, og han får derfor hjælp af kvindebedåreren Jacob Palmer.
Crazy, Stupid, Love bliver sendt på TV2 klokken 22.10 d. 26. december.

Saving Private Ryan
Under 2. verdenskrig bliver kaptajn Miller og syv andre soldater sendt ind bag fjendens linjer i Frankrig. De skal finde og redde James Ryan, hvis tre brødre er blevet dræbt i et slag. Men snart begynder Miller og hans mænd at sætte spørgsmålstegn ved ordren.
Saving Private Ryan sendes på TV3+ klokken 21.00 d. 26. december.

Otto er et næsehorn
Selvom drengen Topper har en livlig fantasi, bliver han meget overrasket, da han en dag finder en magisk gammel blyant, der vækker de ting til live, som Topper tegner med den. Så da han tegner et næsehorn på tapetet hjemme i stuen - bliver næsehornet levende.
Otto er et næsehorn sendes på TV2 klokken 10.15 d. 26. december.

The prince and me
Den medicinstuderende Paige møder Edvard, Danmarks kronprins, på universitetet, hvor Edvard kalder sig Eddie og optræder som en ganske almindelig fyr. Paige og Eddie forelsker sig - Men hvad sker der, når hun opdager, hvem han virkelig er?
The prince and me sendes på Kanal 4 klokken 20.00 d. 26. december.

Ice Age 2: På tynd is
Istiden lakker mod enden, og Manny, Sid og Diego nyder fordelene ved en varmere verden. Men så opdager de, at den smeltende is vil oversvømme den dal, de bor i. De må advare alle andre og samtidig finde en måde at undslippe vandmasserne.
Ice Age 2 sendes på TV3 klokken 18.10 d. 26. december.
De film skal du se i julen 2016