Her er Dronningens reaktion på terroren

Sympatitilkendegivelserne er strømmet ind fra hele verden til de to ofre for angrebene i København, og deres pårørende. Byens mest prominente indbygger, Dronning Margrethe, sender også sine tanker.
- Det er med sorg, jeg erfarer omfanget af det seneste døgns begivenheder. Mine tanker går til den dræbte filminstruktør og den unge vagtmand fra det jødiske samfund, som blev mål for gerningsmandens handlinger. Jeg sender min dybeste medfølelse til de pårørende og til de sårede politifolk. Jeg ønsker at rette en tak til politiet og myndighederne for deres hurtige og effektive indsats. Det er vigtigt, at vi i en så alvorlig situation står sammen og værner om de værdier som Danmark bygger på, siger regenten i en pressemeddelelse fra Kongehuset.
LÆS OGSÅ: TV 2-journalist sørger: - Han betalte med sit liv for andres sikkerhed
LÆS OGSÅ: Filminstruktør terrordræbt i København
LÆS OGSÅ: Kendte i chok over skyderier: Han skulle misbruges og aflives
Politiet efterforsker skudepisoderne som terror.
Filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt, da der lørdag eftermiddag blev skudt med et automatvåben mod kulturstedet Krudttønden på Østerbro. En jødisk mand blev skudt i hovedet natten til søndag, da han stod vagt ved synagogen i København i forbindelse med en jødisk konfirmationsfest. Han døde senere af sine kvæstelser. Den formodede gerningsmand blev skudt og dræbt af politiet. Fem betjente blev såret i løbet af lørdag og natten til søndag, men de er ikke i livsfare.