Nyheder4. oktober 2017

I aften bages der løs: Her er deltagerne i ”Den store bagedyst”

I aften vender alletiders bageprogram tilbage, når DR1 blænder op for en ny sæson af ”Den store bagedyst”. Her kan du se, hvilken 10 nybagte kageelskere, der skal kæmpe om at få fondant og flødeskum til at lykkes
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0243973.jpg
 Foto: DR/Bjarne Bergius Hermansen

De skal lave sprøde kager. De skal lave søde kager – og de skal kæmpe for at få fondant og flødeskum til at lykkes.

De kommer til at svede. De kommer til at gå i panik. De kommer til at græde. Og de kommer ikke mindst til at juble, når deres mesterbag er i hus.

Med andre ord er 10 nybagte kagelskere i aften klar til at kaste sig over kage-dysten, når DR1 blænder op for en ny sæson af ”Den store bagedyst”.

Hvem de nye bage-entusiaster er, kan du se i galleriet nederst i artiklen.

Både Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen valgte som bekendt tidligere at forlade programmet, så i år skal bagedyst-seere også lære to nye dommere at kende.

De nye dommere er Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

- Seerne kan i særdeleshed glæde sig til at møde de nye dommere – to meget kompetente mennesker med egen stil og egne meninger om, hvordan kager og brød skal være. Katrine har jo en mangeårig konditorbaggrund og Markus en baggrund som bager og dessertkok. Og så er han tysker, hvilket ikke går upåagtet hen i programmet, og som han selv har en utrolig humoristisk tilgang til. Det, at han kommer fra en anden kultur, afspejler sig desuden i den måde, han ser på kager på, hvilket bliver spændende og nyt, siger Søren Olsen til DR.

Du kan møde de nye deltagere i galleriet herunder:

Deltagerne i "Den store bagedyst" 2017

Sponsoreret indhold