Nyheder4. februar 2014

Her er de tre Grand Prix-værter

Lise Rønne, Pilou Asbæk og Nikolaj Koppel skal styre slagets gang
To erfarne værter og en skuespiller skal være værter for Melodi Grand Prixet
To erfarne værter og en skuespiller skal være værter for Melodi Grand Prixet
 Foto: Kaspar Wenstrup




I dag tirsdag klokken 11 afslørede DR, hvem der skal vøære vært ved Det Internationale Melodi Grand Prix i maj i København.

Og det bliver intet mindre end et brag af en fest, for det er hele tre værter, som skal styre løjerne, når vi alle sidder klistret til skærmen om nogle måneder.

Lise Rønne, Pilou Asbæk og Nikolaj Koppel skal sammen styre slagets gang.

Natasja Crone: Nyd det mens det varer

Men selvom journalisterne på dagens pressemøde var ivrige efter at få at vide, hvem der skulle stå for hvad, kunne de tre værter ikke helt svarer på det spørgsmål.

- Vi er lige kommet ind i det her for få timer, eller i hvert fald få dage, siden, så det skal vi først til at finde ud af nu, forklarede Nikolaj Koppel, mens hans medvært Pilou Asbæk ikke kunne lade være med at joke.

- Lad mig sige det på den her måde. I er ikke de eneste, der først fik en pressemeddelelse klokken otte i morgen, grinte han.

Pilou henviste til, at DR først et par timer før offentliggørelsen af de tre værters navne fortale omverdnen, at det altså blev i dag.

Men mon ikke både han, Lise Rønne og Nikolaj Koppel alligevel har haft lidt længere tid end en morgen at forberede sig i. I hvert fald virkede Koppel til at have nået at tænke over sin nye tjans.

- Vi er meget spændte, sagde han inden, han og Pilou jokede videre med hinanden.

Og med deres kemi og humoristiske timing lader det allerede nu til, at vi får nogle uforglemmelige aftener i maj.

Værten eller værterne skal føre seerne og kunstnerne igennem to semifinaler den 6. og 8. maj samt den store finale lørdag den 10. maj.

Emmelie de Foreste: Kæreste med 42-årig

Sponsoreret indhold