Nyheder13. oktober 2020

Her er dagens tal: 290 nye smittetilfælde

Statens Serum Institut har offentliggjort tirsdagens smittetal - se dem lige her
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut er landet.

Og de er lavere, end de har været længe.

Af dem fremgår det nemlig, at 290 det seneste døgn er blevet testet positiv for coronavirus.

Det oplyses på instituttets løbende corona-oversigt på deres hjemmeside.

Opgørelsen tæller alle positive test inden for de seneste 24 timer.

Mandag lød tallet på 389 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark

Dermed falder tallene altså med næsten hundrede inden for det seneste døgn.

Antallet af indlagte falder med fire til 103 personer, og yderligere tre er døde med coronavirus, så det samlede antal døde med virusset er nu 674.

Mens smittetallene viser en optismistisk udvikling, så peger kontakttallene i en anden retning. Disse er steget fra 0,8 til 1,0, oplyser sundhedsminister Magsnus Heunicke tirsdag eftermiddag.

Det betyder, at hver coronasmittede person i gennemsnit smitter 1 anden med den frygtede sygdom.

Kontakttallet er det som tidligere blev omtalt som smittetrykket.

Sponsoreret indhold