Nyheder15. oktober 2009

Henrik Qvortrup: Køb mig

Journalisten sælger sig selv sammen med 8 andre flotte, kendte danske mænd
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/henrik-q-koeb-mig2-jpg.jpg

Hvis du altid har drømt om at tilbringe en aften i stearinlysets skær med SE og HØRs tidligere chefredaktør, så har du nu muligheden.

Sammen med Hans Pilgaard, Kenneth Carlsen, Huxi Bach, Michael Wikke, Steen Rasmussen, Sebastian Dorset, Jesper Theilgaard og Stig Elling sætter han en aften på højkant for en god sag.

Ved en stor auktion er det muligt at byde på et stævnemøde med en af de vidunderlige mænd.

Auktionen starter på QXL den 19. oktober og slutter den 1. november, så der er rigeligt med tid til at byde på en af de herrer.

Alle pengene, som mændene indbringer, går til kampen mod brystkræft, en sag, de 9 mænd er ivrige efter at støtte.

- Jeg holder meget af kvinder. Og bryster. Og derfor vil jeg gerne gøre, hvad jeg kan for at bekæmpe noget så uretfærdigt og nederdrægtigt som brystkræft, siger radioværten Huxi Bach.

Stævnemødet finder sted den 6. november på Hotel 27, hvor alle de bortauktionerede mænd og de heldige auktionsvindere spiser middag sammen. Efterfølgende er der lækre cocktails på det hippe Ice Bar.

Sponsoreret indhold