Henriette Kjær: Hun får ikke job

Hverken hendes politiske erfaring eller kønne udseende lander hende et godt job med god løn. Det mener headhunter Bjarne Fosnæs, der er indehaver af "Fos Headhunting".
- Når man kigger på hendes baggrund, har hun stort set ingen chancer for et job i det private erhvervsliv. Hun får det meget svært, siger eksperten til Ekstra Bladet.
Shop: Skønhed, der kan betales (link fjernet)
Henriette Kjær har kun en studentereksamen at falde tilbage på, og heller ikke hendes karriere indenfor murerne på Christiansborg giver hende megen kredit på jobfronten.
- Da slet ikke, når det politiske liv slutter, som det gør med det rod, hun og hendes mand har i deres private regnskaber. Det er ikke ligefrem optimale vilkår til at finde noget, hvor hun skulle gå ind i en virksomhed og promovere sig ved, at hun har et navn, der siger noget. Slet, slet ikke, lyder dommen fra eksperten.
Shop: Snyd dig lækker til jobsamtalen (link fjernet)I stedet forslår Bjarne Fosnæs, at Henriette Kjær skulle begynde på en uddannelse.
- Men det bliver svært. Hun står meget alene og er ret meget på bar bund, hvis jeg skal være helt ærlig, mener Fosnæs.