Nyheder20. juli 2012

Henning Moritzen: På plejehjem

Den aldrende skuespiller har valgt at flytte fra sit elskede hjem
Henning Moritzens helbred er ikke, hvad det har været
Henning Moritzens helbred er ikke, hvad det har været
 Foto: All Over

Den store danske skuespiller Henning Moritzen har sagt farvel til sit elskede hus på Frederiksberg. Han er i stedet rykket ind på et plejehjem tæt ved, skriver BT, der i dag bringer et stort interview med den 84-årige legende.

Læs også: Henning Moritzen: Ramt af hjertestop

- Jeg sad derhjemme og tænkte, at det var noget pjat, at jeg sad i det kæmpe hus, forklarer Henning Moritzen om årsagen til, at han har skiftet adresse.

- Så kommer jeg over til et sted, hvor der er noget liv omkring mig, og hvor der er andre, jeg kan tale med hver dag.

Henning Moritzen røg for få måneder siden på hospitalet med hjertestop. Hans ben har det ikke så godt, så han sidder i kørestol. Han har haft talrige store roller på film, tv og teatret.

Sponsoreret indhold