Nyheder11. august 2023

Helvedet på Hawaii: 1.000 savnes, mange er døde og hel by er væk

De voldsomme brande, der de seneste dage har hærget Hawaii, har kostet adskillige livet. Desuden savnes 1.000 mennesker fortsat, mens det rapporteres, at en hel by er blevet ædt af flammerne
Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
De voldsomme brande i Lahaina set fra luften.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Værste katastrofe i 60 år

Engang var det et ferieparadis med frodige skove, farverige byer og kilometerlange strande.

Men nu er hawaiianske Maui forvandlet til et apokalyptisk mareridt, efter at en række voldsomme skovbrande de seneste dage har ædt store områder af paradisøen.

I skrivende stund er mindst 53 mennesker omkommet i flammerne, men man både frygter og forventer, at tallet bliver langt højere.

Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
Her brænder Waiola-kirken i Lahaina.
 Foto: Ritzau Scanpix

Mindst 1.000 mennesker er således fortsat savnet på vulkanøen, hvor der de seneste dage er delt hjerteskærende beretninger om folk, der hopper i vandet i et desperat forsøg på at redde livet.

Hårdest ramt er formentlig den historiske by Lahaina, som ligger på den vestlige del af Maui.

Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
Her bryder Steff Baku-Kirkman sammen, da hun får at vide, at hendes hjem er brændt ned, og hendes kæledyr er døde.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fredag meddeles det, at byen stort set er fuldstændig udslettet, og det er da også i Lahaina, at de fleste dødsfald er sket.

To beboere beskriver til lokalmediet KHON2 de voldsomme brande, der hærgede byen, som et vaskeægte ”helvede”:

Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Jeg så nogle folk, der bare løb, jeg hørte skrig fra helvede … eksplosioner. Det føltes som om, at vi var i helvedet. Det var ubeskriveligt, fortæller en rystet beboer til mediet.

Hawaiis guvernør Josh Green er også rystet over katastrofen, der fuldstændig har lammet ferieparadiset.

Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
Sådan ser den historiske by Lahaina ud nu.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Det er en forfærdelig dag, uden tvivl, siger han.

– Det vi ser i dag, er katastrofalt. Alle af os vil kende en her på Maui, der har mistet et hus eller en ven, siger han.

Naturkatastrofen på Hawaii er den værste, der har ramt den amerikanske delstat siden 1960. Dengang dræbte en tsunami 61 mennesker.

Flammerne har stort set ædt hele Lahaina.
Sådan så Maui ud før flammerne ødelagde store dele af paradisøen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge University of Hawaii er store brande ikke ukendt på denne tid af året.

Størrelsen på denne brand er dog usædvanlig.

Sponsoreret indhold