Nyheder26. oktober 2013

Helt vildt: Jan Fog skal giftes

Manden, der er kendt som notorisk single, overrasker alt og alle: Han har en kæreste, som han skal smedes sammen med
Her gik man og troede, at Jan Fog var single. Nu skal han giftes.
Her gik man og troede, at Jan Fog var single. Nu skal han giftes.
 Foto: All Over



Ejendomsmægleren Jan Fog - kendt fra bl.a. TV2-programmet "Liebhaverne" - har altid været kendt som manden, der trods et tidligere forlist ægteskab var notorisk single og i år mange år har boet helt alene med sin elskede hund.

Ja, faktisk har der på grund af de manglende kvindekærester til den - skulle man formode - attraktive rigmand flere gange været gættet på, at han var homoseksuel, og at han i en sen alder bare ikke var trådt ud af skabet endnu.

Jan Fog: Sælger sit hus

Men nej. Nu víser det sig, at Fog ikke bare helt overraskende har en kvindekæreste, som han har formået at holde hemmelig over for offentligheden og pressen. Han skal også giftes med hende.

Det fortalte han for kort tid siden til SE og HØR under en velgørenhedsmiddag i Helsingør.

- Nu skal der ske noget. Nu må jeg gøre noget. Det bliver inden jul og ikke i kirke. Vennerne siger, at jeg skal holde en fest, men det ved jeg ikke, om jeg gider.
Jeg vil ikke ud med hendes navn, men hun er i 40'erne og jeg har kendt hende længe. Jeg er nødt til at spørge hende om det, før jeg går ud og fortæller, hvem hun er, siger en glad Jan Fog og fortsætter:

- Vi skal ikke flytte sammen. Nu er jeg så træt af at høre på, at jeg skulle være bøsse. Så det er et "fornuftsægteskab", lyder det kryptisk fra Jan Fog..

Om han med det ord mener, at han ikke vil have sin tidligere kone til at arve efter sig, men i stedet en ny kvinde, eller om det handler om, at han som tidligere udtalt i Billed Bladet gerne vil have børn inden det er for sent, er pt. uvist






Sponsoreret indhold