Nyheder11. november 2022

Helsingør Kommune i chok om Simon Spies-sag: Har aldrig set noget lignende

Hele 1398 navneforslag har kommunen modtaget vedrørende Simon Spies Plads
Kun 16-årige Sirikit var med, da rejsekongen holdt polterabend forud for sit fem millioner dyre vanvidsbryllup med Janni Spies, dengang Brodersen. 
Simon Spies har lagt vej til pladsen i Helsingør i mange år, men nu står den måske foran en navneforandring og forslag er der nok af.
 Foto: Aller Media

Onsdag var sidste dag, hvor det var muligt at komme direkte til orde i sagen om en mulig navneændring af Simon Spies Plads i Helsingør. På byens rådhus har de aldrig prøvet noget lignende.

1398 navneforslag har Helsingør Kommune modtaget på en måned. Det svarer til 28 gange så mange henvendelser som normalt i sager, hvor borgere kan give deres holdning til kende om nye vejnavne.

Historiker og lektor på Københavns Universitet, Karen Vallgårda, er ikke overrasket over, at debatten får helsingoranerne til at engagere sig.

- Jeg tror, at det er udtryk for tidsånden. Debatten om Simon Spies Plads fungerer som en indgangsvinkel til at få diskuteret nogle af de magtstrukturer i samfundet, der fortsat gør sig gældende, og som vi er i gang med at tage et opgør med drevet af momentum fra MeToo-bevægelsen, siger hun.

Siden sommerens DR-dokumentar om rejsekongens overgreb, har der været kog i debatten om en mulig navneændring af Simon Spies Plads.

SIOg selvom Simon Spies døde i 1984, er det stadig relevant at diskutere hans ugerninger, mener lektor Karen Vallgårda.

- Kampen om fortiden er også et spørgsmål om, hvilken fremtid vi vil skabe. Hvis ikke vi tager fat på, hvilken måde fortiden bliver repræsenteret i nutiden, bliver det svært at ændre på den måde, vi omgås med hinanden i dag.

Sponsoreret indhold