Nyheder12. maj 2012

Helle Thorning: Tårerne trillede

En ulykkelig statsminister tog afsked med sin gode ven og kollega, Jan Trøjborg
En statsminister i sorg
En statsminister i sorg
 Foto: Thomas Laursen

Med tårerne trillende ned ad kinderne tog statsminister Helle Thorning-Schmidt i dag, lørdag, afsked med sin gode ven og nære partikollega, Jan Trøjborg, der formiddag blev bisat fra Klosterkirken i Horsens og senere mindet ved en højtidelighed i Forum Horsens.

Læs også: Lars Løkke helt knust

Helle Thorning-Schmidt hilste før begravelsen på Jan Trøjborgs familie. Han døde meget pludseligt sidste søndag under et cykelmotionsløb.
Hun var dybt berørt, beretter Ekstra Bladet.

Og efter den gribende ceremoni i kirken tog følelserne helt over, da Helle Thorning-Schmidt og det øvrige følge skulle sige farvel til Jan Trøjborg.

Helle Thorning-Schmidt stod hånd i hånd med økonomiminister Margrethe Vestager - mens hun græd over tabet af Trøjborg.

Han var ved sin død borgmester i Horsens og har været minister flere gange. Han blev 56 år og efterlader sig fire børn - to voksne sønner og to døtre på 14 og 9 - samt to eks-koner og sin forlovede.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/888c88edac6c4e39a9c05c8a2155f15d.jpg


Jan Trøjborgs kiste blev båret ud af kirken efter ceremonien (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold