Nyheder25. januar 2010

Helle Thorning-Schmidt: I dyb sorg

Socialdemokraternes formand er dybt berørt af sin fars død
Faderens død har berørt Helle Thorning-Schmidt stærkt
Faderens død har berørt Helle Thorning-Schmidt stærkt
 Foto: All Over

Helle Thorning-Schmidt er i dyb sorg.

Hendes far, Holger Thorning-Schmidt, er død. Han blev kun 78 år.

Det har berørt den socialdemokratiske partiformand og statsministerkandidat, at hun har lukket alle skodder ned og ikke ønsker at kommentere det overhovedet.

- Helle Thoning ønsker ikke at komme med nogen kommentarer i dag, sagde hendes personlige rådgiver Noa Redington i går til B.T.
Kilder tæt på bekræfter, at faderens død har været et meget hårdt slag for Helle Thorning-Schmidt.

Holger Thorning-Schmidt, som var pensioneret handelsskolelektor, døde efter længere tids svær sygdom.

Både Helle og hendes to søskende, Hanne og Henrik, var tæt knyttet til deres far, selv om han og deres mor, Grethe Thorning, blev skilt, da Helle var 10 år. Trods skilsmissen fortsatte forældrene altid med holde familiebåndene stramt - blandt andet holdt de hvert år jul sammen, og selv om Holger blev gift igen, blev han boende tæt på sin ekskone og sine 3 børn i Ishøj.

Sponsoreret indhold