Nyheder12. august 2008

Helle Reedtz-Thott: Irmapige

Baronessen kan snart kalde sig for øl-dronning, når Irma får Slotsbryggeriets øl på hylderne
Helle Reedtz-Thott har indgået en aftale med Irma om at sælge Gavnø slotsøl
Helle Reedtz-Thott har indgået en aftale med Irma om at sælge Gavnø slotsøl
 Foto: All Over

Gavnø Slot har netop indgået samarbejde med den landsdækkende butikskæde Irma, som sikrer, at Gavnø Slotsøl kommer ud til hele befolkningen, høj som lav.

Det var under en prøvesmagning, at varechef hos Irma, Leif Larsen, blev så begejstret for øllets potentiale, at han straks sikrede sig en aftale med baronesse Helle Reedtz-Thott om at få øllet hjem på hylderne med ordene:
- Det er velsmagende - og sanseligt!

Selv siger baronessen, at filosofien bag Slotsbryggeriets øl er at viderebringe den eventyrlige fortælling om Gavnø Slot helt tilbage fra klostertiden.

Det kan man så filosofere over, mens man fylder svælget.
Flere varianter

De læskende og håndbryggede dråber findes i fire varianter:

Hvedeøl, Pale Ale, Pilsner og Stout - den sidste en kulsort stout, overgæret med tydelig smag af den umaltede, ristede byg og medium humlebitterhed.

Som prikken over i'et kommer de slotsaftappede øl i smukke flasker.

Sponsoreret indhold