Nyheder16. april 2015

Hella Joofs og Nikolaj Koppels nye titler

De to prominente navne vil støtte en god sag – de bliver SOS-ambassadører.
Af af
Hella Joof og Nikolaj Koppel er blevet ambassadører for SOS Børnebyerne
Hella Joof og Nikolaj Koppel er blevet ambassadører for SOS Børnebyerne
 Foto: Asger Mortensen




Hella Joof har støttet SOS Børnebyerne i mange år, og nu har hun sagt ja til at blive ambassadør. Det samme gælder for Nikolaj Koppel, der sammen med sin kone er fadder for deres andet barn i SOS Børnebyerne, en dreng fra Jordan.

- SOS Børnebyerne er i den grad en organisation, hvor man ikke skal spekulere over, om pengene når frem - du skal bare kigge ind i et af børnenes øjne i tre sekunder for at vide, hvor stor en forskel, hjælpen gør, siger underdirektør i Tivoli og TV-vært, Nikolaj Koppel i en pressemeddelse.

LÆS OGSÅ: Nikolaj Koppel svømmer i frække tilbud

- I Afrika er det ikke nok at være sød, klog og dygtig. Man skal også være heldig. Og der er mange børn, der bare ikke er heldige. Jeg håber, jeg kan bidrage med bare et lille skub i den rigtige retning, siger Hella Joof, der siden 2008 har været SOS-fadder for en pige i Den Centralafrikanske Republik.

LÆS OGSÅ: Hella Joof: Vi er sjovest, når vi mister kontrollen

LÆS OGSÅ: Remee i Afrika

I 2013 besøgte Nikolaj Koppel desuden en børneby i Rwanda.

- For børnene er SOS-moren den vigtigste i verden. Jeg glemmer aldrig samværet mellem SOS-mødrene og deres børn omkring frokostbordet. Børnene sad og grinede og smilede og var utålmodige, præcis som børn skal være, siger Nikolaj Koppel.

LÆS OGSÅ: Remee: Afrika ændrede mit liv

Den første opgave for de to nye ambassadører bliver at være indsamlere for SOS Børnebyerne, når der er landsindsamling på mors dag den 10. maj. Her samles der ind for at give flere børn en tryg opvækst med en SOS-mor.

"Giv en mor på mors dag," hedder indsamlingen - for med pengene kan mange flere børn få lov at vokse op i en SOS-børneby, hvor de bor i familiehuse med deres SOS-mor og lever som en rigtig familie.

Sponsoreret indhold