Nyheder29. august 2022
Helikoptere på vej til nødstedt færge: 300 skal evakueres
På grund af stærk vind er det kun muligt at evakuere med helikoptere, lyder det
Af Ritzau

Pr-foto
Knap 300 personer stod til torsdag aften at blive evakueret med helikopter fra en Stena-færge i Østersøen, efter at der tidligere på dagen udbrød brand på færgens bildæk.
Det oplyser de svenske søfartsmyndigheder i sjøfartsverket ifølge TT.
På grund af stærk vind er det kun muligt at evakuere med helikoptere, hedder det. Men nu lyder det, at to af færgens motorer kommet i gang, oplyser TT. Dermed bliver evalueringen muligvis udskudt eller afbrudt.
Avisen Expressen skriver dog, at helikoptere er på vej fra både Finland og Sverige. De kan evakuere tre personer af gangen.
Pressetalsperson i Sjöfartsverket, Lisa Mjörning, siger, at risikoen for, at færgen går på grund, nu er meget mindre end tidligere på dagen.