Nyheder17. august 2022

Førerløs vandscooter fik helikopter og både i aktion ved Kalø Vig

I Kalø Vig sejler en vandscooter onsdag i ring uden en person om bord. Føreren har reddet sig selv i land

En helikopter er blevet sendt i luften, og både kom på vandet, fordi en vandscooter blev set sejle i ring uden en person onsdag eftermiddag.

Det oplyste Forsvaret kort før klokken 14.45.

Vandscooteren sejlede i ring i Kalø Vig ved Djursland.

Aktionen blev dog hurtigt afblæst igen, da det viste sig, at manden, der sejlede på vandscooteren, selv var svømmet i land. Det oplyser Østjyllands Politi og Forsvarets Operationscenter til Ritzau cirka klokken 15.

Det er nu førerens ansvar at få vandscooteren i land igen.

Sponsoreret indhold