Nyheder4. maj 2009

Helena Christensen: Sur i skralden

Eks-modellen raser over antydningerne om et hav af kærester, hun selv siger, hun bare er venner med
Helena er rasende over den måde New York-pressen behandler hende og hendes drenge-venner
Helena er rasende over den måde New York-pressen behandler hende og hendes drenge-venner
 Foto: All Over

Det kan godt være, at amerikanerne har en eller anden forestilling om, at bare fordi man kommer fra Danmark, der var det første land, der frigav pornoen, så er alle kvinder her fra mere eller mindre promiskuøse.

Helena Christensen, der bor det meste af sin tid i New York, må således lægge ryg til sladder-historier om stort set alle de mænd, som hun viser sig på gaden med.

Og det er den tidligere supermodel godt og grundigt sur i skralden over. I en mail stilet til The Big Apple's største avis, New York Post, skriver hun:

- Jeg er helt ærligt temmelig træt af at blive kædet sammen med adskillige mænd, herunder Hosh Harnett, Heath Ledger ligesom det nu er blevet antydet, at Sean Penn er en tredje, skriver hun og fortsætter:

- Der har aldrig været intimitet mellem mig og disse mænd…. Vær venlig at stoppe alle disse antydninger.. Det var sårende for mig og Heath, da vi blev udråbt som par, og jeg er dødtræt af den påståede Josh Harnett-relation. De er - ligesom Sean Penn - mine venner, skriver hun.

Sponsoreret indhold