Nyheder 27. marts 2014

Helena Christensen - nu som streng balletlærer

Den danske supermodel optræder i ny Oh Land-video
Helena Christensen - her fotograferet i London tidligere i marts - medvirker i Oh Lands nyeste musikvideo.
Helena Christensen - her fotograferet i London tidligere i marts - medvirker i Oh Lands nyeste musikvideo.
Foto: All Over




De er begge bosat i New York, er danskere og elsker kunst og kultur. Nu har supermodellen Helena Christensen og sangerinden Nanna Øland, der går under kunstnernavnet Oh Land, fundet sammen i USA.

LÆS OGSÅ: Se Helena kysse med kæresten

- Helena har taget billeder af mig en fire-fem gange, og så har vi hængt ud i New York. Vi går til mange af de samme ting, vi er begge danskere og har et lidt anderledes syn på tingene. Hun er virkelig sjov, og vi har det rigtig skægt sammen, fortæller Oh Land til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Helena tager frække fotos af Liv Tyler i badekarret

De to er blevet rigtig gode veninder, så da Oh Land for nylig stod og manglede en smuk kvinde til sin nyeste musikvideo, spurgte hun supermodellen.

- Det var sådan lidt et skud i tågen, jeg spurgte hende. Vi skulle optage musikvideoen dagen efter, men det ville hun vildt gerne, siger sangerinden.

LÆS OGSÅ: Helena helt nøgen

I videoen spiller Helena Christensen en streng balletlærer, mens en dreng fra det amerikanske ballet-akademi har hovedrollen.

- Den handler om at være ung og have talent og at ville forfølge sin drøm, men også at skulle huske at være barn og lege, siger Oh Land, der selv spiller pianist i videoen til sangen, der hedder "Cherry On Top".

LÆS OGSÅ: Nøgne Oh Land kun iført dannebrog

Videoen kommer efter planen ud indenfor en uge.

Sponsoreret indhold