Nyheder4. december 2009

Helena Christensen: Forstår ikke brystvorte-fobi

Den tidligere supermodel elsker de kvindelige former og er ikke selv bange for at vise dem frem
Helena forstår ikke forargelsen over, at modeller poserer nøgne
Helena forstår ikke forargelsen over, at modeller poserer nøgne
 Foto: All Over

Da Helena Christensen i sin tid toppede som en af verdens smukkeste supermodeller, blev hun betalt millioner for at vise sig i de førende modehuses kreationer.

På det seneste har hun flere gange droppe det der med tekstiler og optrådt nøgen i flere magasiner. Først i Citizen K, så i i-D Magazine, og i januarudgaven af det britiske Elle smider hun også tøjet foran fotografen.

I den anledning fortæller den 40-årige Helena Christensen om sit syn på kvindekroppen, skriver bt.dk:

- Jeg elsker bryster. Jeg elsker de kvindelige former. Det er helt hen i vejret, at man gerne sætter mænd med bar overkrop på filmplakaterne, men nej da: at vise brystvorter er forkert, siger hun til magasinet OK!

- Det holder aldrig op med at overraske mig. Jeg kan forstå det, hvis man spreder benene og presser sig selv ind i kameraet - det er jo seksuelt erotisk. men de sensuelle konturer i den mandlige og den kvindelige krop? Kom igen, og slap lidt af. Det har jeg ingen problemer med. Men jeg er dansk. Alle er nøgne på stranden her, så vi er egentlig ligeglade, siger hun ifølge bt.dk til bladet.

Sponsoreret indhold