Nyheder7. oktober 2009

Helena Christensen: Besynderlige bryster

Den danske supermodel viser en meget anderledes og betydeligt længere side af sin kavalergang, end man før har set
Helena har fået lange tasker
Helena har fået lange tasker
 Foto: Colourpress

Da den 40-årige supermodel forleden præsenterede det engelske møbelhus Habitats nye kampagne, var der noget rivende galt med hendes attributter.

Normalt sidder Helena Christensens bryster fejlfrit og strutter ungdommeligt, men noget tyder på, at modellens barm er ved at flytte sydpå.

Modellens kavalergang ligner nu - til forveksling - Tori Spellings med det berømte store mellemrum, og årsagen til forandringen skal muligvis også findes i plastikkirurgien.

- Jeg udtaler mig aldrig om konkrete sager, men generelt kan jeg sige, at hvis bryster pludselig ændrer form, og der kommer et mellemrum, er det det, der kaldes kapseldannelse, fortæller en erfaren plastikkirurg med speciale i forstørrelse af bryster.

- Det kan opstå på silikoneimplantater, enten hvis de har siddet for længe, eller hvis man har lagt nye ind, som kroppen afviser. Så sker der det, at der kommer en skal omkring implantatet, så det bliver helt hårdt, forklarer eksperten.

Helena Christensen har aldrig kommenteret, om hendes barm er naturlig, eller om den har fået hjælp.

Sponsoreret indhold