Nyheder25. oktober 2016

Heidi Frederikke: Farvel til Fyn

TV-værten Heidi Frederikke er rykket tilbage til hovedstaden, og nyder at være tæt på vennerne og tilbage på skærmen i ”Go’morgen Danmark”.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heid.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Frem og tilbage er lige langt. Det har ”Go’morgen Danmark”-værten Heidi Frederikke Sigdal erfaret.

For tre år siden flyttede hun familien til Fyn, hvor Heidi Frederikke er født og opvokset.

Men det varede ikke længe før, hun begyndte at savne livet i købstaden og fik trang til at lave TV igen.

– Vi savnede København og vennerne herovre, smiler Heidi Frederikke, da SE og HØR møder hende i Hareskoven.

Det er i Hareskovby, en lille oase midt i skoven, hun har slået sig ned med sin familie. Det er også her, hun kobler af, når hun ikke morgenhygger med seerne i ”Go’morgen Danmark”.

Hun er meget aktiv, og kan godt lide at være i skoven.

– Når man kan lide at løbe og cykle, som jeg kan, så er det ret fedt at bo her, og så er her helt vildt smukt, jubler 38-årige Heidi Frederikke

Efter to år på Fyn nyder Heidi Frederikke at være tilbage i hovedstaden igen.

– Her føler jeg mig hjemme.

Læs mere om Heidi Frederikke i denne uges SE og HØR.

Sponsoreret indhold