Nyheder25. juli 2023

Havreprodukt tilbagekaldes: Solgt over hele landet

Man bør enten smide produktet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, lyder det fra Fødevarestyrelsen
Mug gør havreproduktet uegnet som fødevare, lyder det. 
Mug gør havreproduktet uegnet som fødevare, lyder det.
 Foto: Fødevarestyrelsen

Hvis du har et plantebaseret alternativ til yogurt stående i køleskabet, er det en god idé at læse med her.

Tirsdag tilbagekalder JÖRD International A/S nemlig et parti "økologisk syrnet havreprodukt med jordbær", da der er risiko for mug i produktet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

'Mugne fødevarer er angrebet af skimmelsvampe og gør produktet uegnet som fødevare.' lyder det.

Havreproduktet er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Netto, Bilka, Føtex, Meny, Spar og REMA1000 i hele landet.

Har man købt det tilbagekaldte produkt, bedes man enten kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Oplysninger om det tilbagekaldte produkt:

  • JÖRD økologisk syrnet havreprodukt med jordbær
  • Nettoindhold: 400g
  • Produktionsdato: 22. juni 2023
  • Bedst før dato: 3. august 2023
  • Batch nr.: ES23254001

Sponsoreret indhold