Nyheder23. januar 2023

Havde lige været hos bageren: Mand satte sig ind i bilen og døde

En mand blev lørdag fundet livløs i sin bil ved en bagerbutik i Svinninge. Hans liv stod ikke til at redde
En mand blev lørdag fundet livløs i sin bil ude foran en bagerbutik i Svinninge.
En mand blev lørdag fundet livløs i sin bil ude foran en bagerbutik i Svinninge.
 Foto: Ritzau Scanpix

Lørdag blev en 75-årig mand fundet livløs i sin bil foran bagerbutikken i Svinninge ved Holbæk.

Mandens liv stod ikke til at redde, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.

Det var en kunde, der slog alarm omkring klokken 14.22. Kunden var på vej ind til bageren, da vedkommende opdagede den livløse mand i bilen.

En ambulance og politi blev straks sendt til stedet. Trods en hurtig indsats med førstehjælp stod mandens liv dog ikke til at redde.

Manden blev erklæret død på stedet af en læge.

Politiet har efterfølgende undersøgt omstændighederne omkring den døde mand, og intet var mistænkeligt.

Efter alt at dømme fik manden – der tidligere havde været ved bageren og handle – et ildebefindende, da han efterfølgende satte sig ind i sin bil.

Sponsoreret indhold