
Læs også
Johnny Madsen har været tvunget til at aflyse sine kommende koncerter, efter at den populære musiker har været indlagt på hospitalet med en lav blodprocent.
Det skriver Ekstra Bladet.
Det var ellers meningen, at sangeren skulle have underholdt ved Skives musikfestival 'Rock ved Åen' samt under det såkaldte 'Nye hede Rytmer' i Silkeborg fredag aften.
Men ifølge Ekstra Bladet blev Johnny Madsen forleden hasteindlagt på Esbjerg Sygehus med en lav blodprocent.
Han er nu udskrevet og hjemme igen, men skal holde sig i ro og bliver derfor ikke klar til sine koncerter.