
Foto: All Over
Den britiske skuespiller Robert Hardy er død i en alder af 91 år, skriver BBC.
Hardy spillede et hav af roller i løbet af en lang karriere, men særligt rollen som den tidligere premierminister Winston Churchill klistrede til ham. Hele syv gange spillede han den legendariske regeringsleder.
Særligt kendt i Danmark er Robert Hardy nok for sin rolle i fire af "Harry Potter"-filmene. Her var den i øvrigt dygtige bueskytte at finde i rollen som magiminister Cornelius Fudge.
Robert Hardy døde i Denville Hall, et plejehjem i udkanten af London for pensionerede skuespillere.