Nyheder27. januar 2016
Rasmus fryser aldrig: Har sovet i telt i 533 dage
Ti-årige Rasmus fra Østjylland trodser sne og frostgrader, når han hver aften lægger sig til rette i sit telt i familiens have.
Minusgrader og sne er ikke noget, der skræmmer ti-årige Rasmus fra Skørring i Østjylland. Derfor tager han hver aften sin sovepose under armen og lægger sig godt tilrette i sin sovepose i teltet, der er stillet op i familiens have.
- Det er hyggeligt. Her er fred og ro og så sover jeg bedre, end jeg gør i sengen, siger Ramus Lemming.
I 533 dage har han sovet i telt i haven. Det begyndte, da han ville gøre sig fortjent til spejdermærket "Snorky", men siden da er Rasmus fortsat med at sove i den friske luft.
I videoen herover kan du komme med Rasmus ind i teltet og høre ham fortælle om, hvad han gør for at holde varmen.
I denne uges SE og HØR kan du læse meget mere om Rasmus og hans eventyr i teltet.
