Nyheder30. december 2018

Har nok i sig selv: Money-mama

Den snart 63-årige Sanne Salomonsens bankkonto er efter mange års rutsjetur på toppen – og hun savner ikke en mand at dele den med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sanne_salomonsen_4.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lige så god Sanne Salomonsen har været til at udnytte sit sangtalent, lige så elendig har hun været til at forvalte de mange millioner, hun siden sangdebuten i start-70’erne har skovlet ind.

Men sangerinden er tilsyneladende ved at finde melodien. Sannes talrige spontane handlinger er blevet afløst af modenhed og eftertanke – egenskaber, der kan vise sig at være guld værd.

Et blik på regnskabstallene for anpartsselskabet Sanne Salomonsen Ltd. viser, at den 62-årige sangerinde – Sanne fylder 63 den 30. december – nu bruger færre penge, end hun tjener.

I det seneste år, op til den 1. juli 2018, voksede formuen i Sanne Salomonsen Ltd. med en halv million kr.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sanne_salomonsen_0.jpg
 (Foto: Aller Media DK)

Indtjeningen i Sannes firma steg 30 procent sidste år – i forhold til forrige år. (Foto: Aller Media DK)

150.000 kr. om måneden

Det skyldes først og fremmest en solid indtjening på over 150.000 kr. om måneden, hvilket er en fremgang på 30 procent i forhold til forrige år.

Sanne og en enkelt anden medarbejder nøjedes med tilsammen at hæve godt 1,3 millioner kr. i årsløn. De fleste af resten af pengene fik lov at blive stående i firmaet, hvilket forklarer, at formuen i løbet af et år voksede med over 500.000 kr.

I showbiz følger indkomst popularitet, som en hund følger sin herre. Efter at Sanne Salomonsen i 2006 fik en blodprop i hjernen, blev hun ramt af en tsunami af folkelig sympati. Den bølge har hun redet på lige siden.

Og hun er ikke blevet mindre feteret, efter at hun som dommer i ”X Factor” har givet los for latter, begejstring og tårer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20171219_pg_x_factor_094.jpg
 Foto: Peter Grosen

Sangerindens popularitet har fået et boost, efter at hun var ”X Factor”-dommer i 2018. (Foto: Peter Grosen)

Farmorlykke

Det er især på ejendomsmarkedet, at Sannes impulsive con amore-tilgang til alting har kostet hende formuer.

Uden synderlig skelen til prisen har hun kastet sig over boliger, som hun bare måtte eje – og hun er flere gange blevet straffet for at købe for dyrt og sælge for billigt.

Det var f.eks. tilfældet, da en kriseramt bank krævede deres udlån indfriet og tvang Sanne til at sælge sit drømmehjem – en okkergul villa på 325 kvadratmeter i Charlottenlund.

Men i sit livs efterår har Sanne også oplevet, at tingene er gået efter hendes hoved – først og fremmest fordi hun ikke bare overlevede blodproppen, men ovenikøbet var i stand til at kæmpe sig tilbage i rampelyset.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-17890.jpg
 Foto: All Over

Efter blodproppen og mod alle odds er Sanne Salomonsen tilbage i rampelyset. (Foto: Mikael Rieck)

Tilmed er hun også blevet farmor – endda to gange.

– Jeg er helt sindssyg af lykke, sagde hun til SE og HØR, da barnebarn nummer to ankom i 2016 – leveret af svigerdatteren Maria og sønnen Victor Ray, som hun har sammen med den svenske musiker Mats Ronander.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_salomonsen_hus_i_gilleleje.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Sanne bor i dag med sin hund på denne lystgård uden for Gilleleje. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Lystgård

I dag bor Sanne Salomonsen på en firelænget lystgård ved Gilleleje i Nordsjælland. Gården på 420 kvadratmeter købte den syngende hunde- og hesteelsker i 2017 for 4,1 millioner kr.

Købet af lystgården blev muligt, da Sanne solgte sit sommerhus i Hornbæk med en fortjeneste på over en million kr.

Hun ejer også en lejlighed på 117 kvadratmeter i det indre København – købt i 2008 for 4,6 millioner kr. Her bor Victor Ray med familien.

TV-karriere, penge, lystgård, børnebørn – men mangler der ikke en mand i Sannes liv?

Tilsyneladende ikke.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sanne_salomonsen2_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg har en livslang romance med mig selv. (Foto: Dan Mariegaard)

Selv om Sanne efter eget udsagn var en man-eater (mandeæder, red.) som ung, trives hun nu fint i sit eget selskab. Det afslørede hun for et år siden i Bubbers program ”Blind tillid” på Kanal 5.

– Det er vidunderligt at have en at dele alt med, men hvis det skal være på bekostning af frihed og lethed, kan jeg ikke være med.

– Jeg er ikke en normal kvinde i den forstand. Mange ville føle det enorm ensomt at leve sådan, men jeg har venner og en hund. Og jeg er lykkelig.

– Jeg har en livslang romance med mig selv.

Sponsoreret indhold