Nyheder16. juni 2017

Nåhr! Har Holly fået en kæreste?

Uffe Holm har fået konkurrence om Hollys kærlighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/holly.jpg
 Foto: Uffe Holm/Instagram

Har man fulgt standupkomikeren Uffe Holm på Instagram det seneste års tid, er der vist ingen tvivl om, at den treårige datter er 'fars pige'.

Den blonde, lille charmetrold har, ud over sin fars hjerte, vundet titusinder af danskeres hjerter.

Og hun er også meget svær at stå for på de videoklip, som Uffe Holm med jævne mellemrum lægger ud på sin profil på Instagram.

Senest har han haft Holly og den niårige søn Texas med på Joe & the Juice.

Og her spørger han Holly, om 'hun stadig er fars kæreste'.

Men der er tilsyneladende kommet en 'mand' - eller snarere en børnehavekammerat - Viggo - imellem Uffe Holm og datteren.

I baggrunden reagerer Texas på den megen kæreste-snak og laver et håndtegn, som vi er et alt for pænt ugeblad til at gengive betydningen af her.

Og da Texas bliver ved, må farmand lige skride ind og siger 'Ja, tak - så har vi set det!'.

Du kan se den sjove video, hvor Uffe Holm afslutter med at ønske 'god sommer', herunder:

Sponsoreret indhold