Nyheder23. april 2020

Har du set den? Ny Netflix-serie slår "Tiger King" som Danmarks mest sete

"Tiger King" har været på alles læber den sidste måneds tid, men nu har en ny realityserie officielt slået Joe Exotic af pinden som den meste sete serie i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/too-hot-to-handle-01.png
 Foto: Netflix

At danskerne har været vilde med "Tiger King", er vist ingen hemmelighed. Den utrolige dokumentarserie om Joe Exotic, hans tigre og hans hævntogt mod rivalen Carole Baskin har været noget af de mest vanvittige og overraskende tv, Netflix længe har leveret. Og populært har det været.

Faktisk har "Tiger King" været så populær, at serien har været den mest sete serie i Danmark i flere uger, men den tid er nu forbi, og der skal gøres plads til det seneste skud på stammen: "Too Hot To Handle".

Realityserien, der har vippet "Tiger King" af pinden, er en helt anden form for vanvid, hvor ti unge, lækre singler fra hele verden samles på en tropisk paradisø til det, de tror, skal være den mest eksotiske og ikke mindst erotiske sommer af deres liv.

https://imgix.seoghoer.dk/too-hot-to-handle.png
 (Foto: Netflix)

I realityserien "Too Hot To Handle" er det forbudt at pille for meget ved hinanden. (Foto: Ana Cristina Blumenkron/Netflix)

Opholdet bliver dog ikke helt, som de unge mennesker, havde håbet på. Hvis de vil vinde programmets førstepremiere - en pengepræmiere på 100.000 dollars - må de nemlig ikke have sex.

Heller ikke kys eller anden form for kæleri er tilladt på paradisøen, og hver gang deltagerne falder i fælden, så falder pengepremien.

Om "Too Hot To Handle" kan holde de danske Netflix-seeres interesse i lige så lang tid som "Tiger King", må tiden vise, men for nu er det altså ikke længere Joe Exotic, der er kongen af Netflix-junglen.

Se traileren til "Too Hot To Handle" her:

Sponsoreret indhold