I denne uge bliver de første tre mænd med prostatakræft i Danmark behandlet med en ny og kraftigere form for stråleterapi.
Det skete på Rigshospitalet i København.
Behandlingen er mulig, fordi den kun sker på det mest syge område af prostata, fortæller Ivan Vogelius, der er cheffysiker ved afdelingen for kræftbehandling.
- Det banebrydende er, at vi går ind og bruger strålerne på en langt mere aggressiv måde.
Tidligere har et studie i Holland vist, at metoden halverer risikoen for tilbagefald.
I alt deltager 50 mænd i forsøget, der skal udvides til hele landet i efteråret 2025.
Hvert år får omkring 4500 mænd konstateret prostatakræft i Danmark.