Har du også undret dig? Derfor er der gult "støv" overalt
Måske er du kommet ud til din cykel eller bil her til morgen og har lagt mærke til, at den er dækket af et fint lag gult "støv".
Eller måske er dine børn smurt ind i det gule stads efter en tur i trampolinen.
Hvis du undrer dig over, hvad det gule "støv", der lægger sig overalt for tiden, er, så får du her svaret: Ifølge Politiken er der tale om pollen fra fyr og gran, der flyver rundt i luften og lægger sig på alle overflader.
Ifølge Astma-Allergi Danmark er pollen fra gran og fyr dog langt fra så irriterende som birk eller græs, som mange danskere er allergiske over for.
- I forhold til din høfeber betyder det ikke så meget. Selvfølgelig er det dog individuelt, og nogle mennesker kan altså godt udvikle allergi alligevel, lyder det på hjemmesiden.