Nyheder15. juni 2023
Har du bemærket det? Derfor flager busserne i dag
Der er en ganske særlig grund til, at busserne i dag kører rundt med det rød-hvide Dannebrog

Der flages i anledning af Valdemarsdag i dag.
Foto: Ritzau ScanpixI dag fylder Poul Nyrup Rasmussen 80 år.
I dag begynder Fanø Dragefestival.
Og i dag lægger kong Harald og dronning Sonja af Norge vejen forbi Danmark.
Det er nu ingenlunde derfor, at busserne i dag flager.
I stedet skyldes bussernes ”flagfest”, at det i dag er en ganske særlig dag. Det er nemlig Valdemarsdag og Genforeningsdag.
Valdemarsdag blev indført i 1912 for at mindes den dag i 1219, hvor Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen i Estland, efter den danske konge Valdemar Sejr kæmpede mod esterne i slaget ved Lyndanisse.
Indtil 1948 var 15. juni faktisk en skolefridag. Sådan er det dog ikke mere. Nu kan børnene dog nyde synet af Dannebrog, der vajer fra skolebussen dagen lang.