Hans Pilgaard: Tilbage på skærmen

Hans Pilgaard skal være vært på \

Hans Pilgaard skal være vært på "Den store klassefest"

Foto: All Over

Godt et år efter Hans Pilgaard sagde sit job op for at "prøve noget nyt", vender han direkte tilbage til gerningsstedet og rollen som TV-vært. Hans Pilgaard skal styre løjerne, når TV2 genopliver succesprogrammet "Den store klassefest", der tidligere har haft afdøde Kamilla Bech Holten og Bubber som ankermænd.

Hans Pilgaard vender tilbage til "gerningsstedet" i mere end en forstand. Den 45-årige skærmtrold har nemlig lavet "Den store klassefest" før. Det var i 1999, da han rent faktisk var deltager i programmet.

Nu er det hans tur til at have to kendte deltagere på besøg, som skal dyste mod hinanden sammen med deres barndoms klassekammerater. Det kommer til at ske hver fredag fra begyndelsen af februar 2009.

- "Den store klassefest" er en elsket klassiker, som vi ser frem til igen at præsentere for seerne, siger redaktør og underholdningschef på TV2, Gitte Madsen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close