Hans Pilgaard: Kvæstet på ski

Hans Pilgaard er igen kommet galt af sted på ski

Hans Pilgaard er igen kommet galt af sted på ski

Foto: Kaspar Wenstrup



Fem dage. Så mange fik Hans Pilgaard på løjperne under sin seneste skiferie, før han styrtede og brækkede sin arm.

- Jeg kommer op på et meget stejlt og iset stykke med et hop, som jeg ikke når at registrere i tide. Og da jeg så klarer hop nummer et, kommer der fandeme et mere, og dér kommer min talenter på ski til kort. Smak, så ryger jeg ned i pisten, fortæller Hans Pilgaard til Her og Nu.

Hans Pilgaard: Raser over "fisse"-anmeldelse

Det hele endte meget dramatisk med, at den skadede vært måtte transporteres ned af pisterne liggende på en snescooter.

Hans Pilgaard er ellers en habil skiløber. Han benytter hver en lejlighed til at tage på skiferie. Også selvom det ikke er første gang, at TV-værten kommer til skade på sine ski.

I år var resultatet af hans styrt en brækket arm. Da han styrtede i 2005, brækkede han flere ribben.

- Et par ribben flækkede, da jeg røg forover med hænderne om skistavene. Det øverste af skistaven borede sig ind i ribbenene under brystet, fortalte Hans Pilgaard dengang til SE og HØR.

Hans Pilgaard: Scorer purung model

Det tog TV-værten flere uger på smertestillende piller, før han kom ovenpå igen.

Denne gang er Hans Pilgaard dog meget fortrøstningsfuld på trods af sin brækkede arm.

- Nu har jeg til gen gæld en god undskyldning for at få set en masse serier, siger Hans Pilgaard til Her og Nu.



Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close