Nyheder11. oktober 2008

Hans Pilgaard: Brød sammen

TV-værten var helt utrøstelig efter udstemmelsen i ”Vild med dans”
Tårene pressede sig på, da Hans Pilgaard måtte forlade underholdningsprogrammet
Tårene pressede sig på, da Hans Pilgaard måtte forlade underholdningsprogrammet
 Foto: Birger Vogelius

Mens kameraerne endnu rullede i fredagens omgang af "Vild med dans" holdt Hans Pilgaard masken og prøvede at tage det med et smil. Da kameraerne slukkede, var billedet imidlertid noget helt andet.

Trygt omme bag kulissen lod TV-værten alle paraderne falde og brød ud i gråd. Og der skulle en hel del trøst og kram til før tårerne stoppede med at trille.

- Jeg er ikke ked af det. Jeg er bare meget rørt og bevæget, forsikrede den 45-årige TV-vært, som fredag aften sammen med sin dansepartner Mie Moltke røg ud af "Vild med dans".

Mie Moltke var en af de første, som var henne for at trøste sin nu tidligere partner.

- Hans giver sig 100 procent, så han er meget følelsesmæssigt involveret. Han er meget følsom, forklarede Mie Moltke, som også selv fældede en enkelt tåre.

Danseren var dog mindre ked af exiten end Hans Pilgaard.

- Vi var kørt trætte. Vi kunne næsten ikke mere, afslører Mie Moltke.

Selvom Hans og Mie er færdige på dansegulvet er de langt fra færdige med hinanden. Parret har nemlig allerede indgået en fast café aftale hver eneste fredag.

Sponsoreret indhold