Nyheder3. juni 2016

Hanne Boel skærer tre mio. af pris på landsted

Sangerinden er ude i noget af et pris-dump på sit landsted i Nordsjælland
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hanne-boel-aop.jpg
 ( Foto: All Over Press)
Sangerinden Hanne Boel går nu all in for at sælge sit landsted i Frederiksværk i Nordsjælland, skriver Boliga. Det sker med en prisnedsættelse på hele tre millioner kroner. Hun har sat salgsprisen til 9,8 mio. kroner, og det er en noget andet pris, end da boligen sidst var til salg i 2009, hvor den kostede 12,8 millioner kroner.
https://imgix.seoghoer.dk/hanne-boel.jpg
Ejendommen ligger direkte ned til Danmarks største sø, Arresø. (Foto: Ivan Eltoft Nielsen) Hanne Boel købte i sin tid huset af sit selskab Cruella Music for 4.995.000 kroner og står - trods den voldsomme prisnedsættelse - til en fornuftig gevinst, hvis huset bliver solgt til den udbudte pris. Ejendommen, der også omfatter en bådplads, en vinmark, hestestald og ridebane, er fra 1850, men gennemgik en omfattende renovering i 2000.
Det er liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen, der skal forsøge at sælge boligen for Hanne Boel. Ejendommen ligger idyllisk direkte ned til Arresø. Se billeder af Hanne Boels landsted her.

Sponsoreret indhold