Nyheder31. maj 2022

Han er tilbage: Jakob Fuglsang vinder fransk bjergløb

Jakob Fuglsang viser topform før Tour de France
Jakob Fuglsang har netop vundet sit første løb i 21 måneder. Her ses han hustruen Loulou Fuglsang på den røde løber til Sport 2019.
Jakob Fuglsang har netop vundet sit første løb i 21 måneder. Her ses han hustruen Loulou Fuglsang på den røde løber til Sport 2019.
 Foto: Claus Fisker

Jakob Fuglsang har tirsdag eftermiddag krydset stregen som den første i det fransk bjergløb Mercan'Tour Classic Alpes-Maritimes.

Han kørte fra resten af konkurrenterne med omkring fire kilometer fra mål, og herefter så de ikke den danske stjerne igen.

Dermed viser Fuglsang gode takter før årets Tour de France, der starter om en måned i København. Først var det egentlig planlagt, at Jakob Fuglsang skulle køre efter etapesejre, men de seneste på måneder er der blevet spekuleret lidt i, om han igen i år vil forsøge sig med at køre klassement.

Han vil nok ikke kunne gøre sig gældende og køre med om etapesejre på nogle af de tre etaper, der bliver kørt i Danmark, men dagens sejr giver virkelig håb om, at danskeren bliver flyvende, når Touren, når de franske bjerge.

Det er danskerens første sejr siden august 2020, hvor han vandt monumentet Lombardiet Rundt.

Sejren kommer også blot et par dage efter, at årets Italien Rundt, Giro d' Italia, sluttede uden nogle danske sejre.

Fuglsang kører for det israelske hold Isreal Start-Up Nation sammen med en af cykelsportens største stjerne Chris Froome.

Jakob Fuglsang hev en OL-medalje hjem til Danmark ved De Olympiske Lege i Brasilien i 2016, hvor han blev nummer to.

Sponsoreret indhold