Nyheder4. januar 2024

Hård kost for Letbanen i Aarhus: Kører tidligst normalt mandag

Efter et snevejr i Østjylland er letbanen i Aarhus' drift påvirket. Den kan tidligst køre normalt mandag
Aarhus Letbane aflyser afgange på grund af stormen Pia, i Aarhus torsdag den 21. december 2023.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix)
Letbanen i Aarhus kører tidligst normalt mandag.
 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Snevejret i Østjylland kan påvirke letbanen i Aarhus' drift helt til mandag.

Det skriver Midttrafik på sin hjemmeside.

Letbanens ene linje L1, som kører mellem Aarhus og Grenaa, forventes tidligst at være i normal drift mandag.

Midttrafik skriver, at det er forhåbningen, at den anden linje L2 kan køre mellem hovedbanegården i Aarhus og Aarhus Universitetshospital fredag.

Men resten af L2 forventes heller ikke i normal drift før mandag.

L2 kører mellem Aarhus og Lystrup og Aarhus og Odder.

Midttrafik skriver også, at selskabet ikke forventer, at man kan indsætte busser, som erstatning for letbanen før tidligst mandag morgen.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er der flere steder i Østjylland faldet 20-30 centimeter sne i løbet af onsdagen og torsdagen.

Lokalt kan der være faldet mere.

Torsdag morgen meldte Østjyllands Politi ud på det sociale medie X, at det frarådede al udkørsel i hele politikredsen grundet vejret.

Sponsoreret indhold