Håndvægt op i røven: Pludselig var den væk
Lægerne fik sig noget af en overraskelse …
Der findes uendeligt mange måder at tilfredsstille sig selv på.
Denne her hører dog til blandt de sjældnere metoder.
For egentlig er håndvægte lavet, så man kan få lidt større bøffer på overarmene.
Men en brasiliansk mand kom på andre idéer.
I stedet for at løfte den med armene, valgte han at skubbe den op, hvor solen ikke skinner.
Håndvægten med en længde på 20 centimeter og en vægt på to kilo blev ført op i endetarmen.
Og det fortryder han nok i dag.
For midt i legen forsvandt håndvægten nemlig.
Eller den var i hvert fald pludselig uden for rækkevidde.
Håndvægten sad fast oppe i mandens tarm. Og det gjorde den i to dage!!
Man havde måske håbet på, at et solidt toiletbesøg ville hjælpe ham med at smide de to ekstra kilo i form af håndvægten.
Men sådan gik det ikke.
Frem med nallerne!
Manden valgte efter to dage at tage på hospitalet og fortælle, at han altså havde en håndvægt siddende oppe i endetarmen.
Nok ikke ønskesamtalen på et hospital. Men ud skulle den jo.
Lægerne fik ham herefter ind på briksen, hvor de skulle forsøge at fjerne håndvægten.
De startede med at forsøge med diverse værktøjer. Men der skete ikke meget.
Derfor så lægerne ingen anden udvej end at få de bare næver i brug.
Det skriver International Journal of Surgery Case Reports.
Lægen måtte altså indføre sin underarm i mandens endetarm for at fjerne håndvægten.
Og så skete der ting og sager. Endelig lykkedes det at fjerne objektet.
Håndvægten flankeret af en 24 centimeter lang saks.
Foto: Elsevier.
Det var en noget vanskelig fødsel af håndvægten, skrev de, og manden blev udskrevet efter tre dage på hospitalet.
Lægerne fortalte, at størstedelen af patienter indlagt med genstande i endetarmen er hvide mænd i alderen 20 til 40 år.
Seksuel tilfredsstillelse er den hyppigst rapporterede årsag til at få genstande fastspændt.