Nyheder8. september 2004

HÅNDBOLD-GRÅDIGHED

Fuldt fortjent er de danske håndboldpiger blevet hyldet vidt og bredt for deres flotte indsats ved OL. I Athen viste guldpigerne noget, som andre danske sportsfolk – herunder ikke mindst fodboldlandsholdet – kunne lære noget af: nemlig viljen til sejr, når det virkelig gælder.
https://imgix.seoghoer.dk/media/5034ba822edb4254a23ae589210a2a2f.jpg

I kølvandet på håndboldlandsholdets succes har vi her på redaktionen modtaget mange henvendelser fra læsere, der gerne ville have haft, at SE og HØR gjorde endnu mere ud af triumfen i Athen. Således har mange efterlyst et stort billede af guldvinderne.Tro mig: Der var ikke noget, vi hellere ville give vores læsere. Men på grund af håndboldpigernes pengebagmænd er vi foreløbig nødt til at lade være. Her er nemlig tale om folk, der presser citronen til sidste dråbe.Lad mig give et eksempel på grådigheden: Da håndboldpigerne i slutningen af 2002 vandt VM, besluttede SE og HØR at markere den store bedrift ved at give vores læsere et stort billede af henholdsvis holdet og målvogterske Karin Mortensen.Reaktionen fra håndboldpamperne kom prompte: En astronomisk regning i hundredtusindekroners klassen for - som det blev udtrykt - kommerciel udnyttelse af håndboldpigerne.Det er nu op til Højesteret at afgøre, om det virkelig kan være rigtigt, at et blad som SE og HØR ikke må bringe fine billeder af glade håndboldpiger med medaljer om halsen.Indtil Højesteret er nået frem til en konklusion, er vi nødt til at lade vore læsere nøjes med den næstbedste løsning.I mellemtiden kan man jo så filosofere lidt over, hvad der ligger bag al den grådighed. Ligeledes kunne man gøre sig lidt betragtninger om, hvorvidt håndboldpigerne overhovedet ville være kommet nogen vegne - havde det ikke været for den store folkelige opbakning.

Sponsoreret indhold