Nyheder25. marts 2014

Gustav under konstant pres for fornyelse

- Jeg ved der er en udløbsdato på mig
Gustav siger selv, at han aldrig ville kunne finde sig til rette i et 8-16-job.
Gustav siger selv, at han aldrig ville kunne finde sig til rette i et 8-16-job.
 Foto: Peter Grosen




Fester, eksotiske rejsemål, dyre tasker og eksklusivt mærketøj er blevet en del af realitystjernen Gustav Salinas liv. Siden han i 2008 brød igennem som deltager i TV2-showet "Dagens Mand", har han arbejdet hårdt for at få den livsstil, han altid har ønsket sig.

LÆS OGSÅ: Gustav fik bank som barn

Men selvom han nu har opnået den, kan han ikke bare læne sig tilbage og nyde det. For han er meget bevidst om, at han ikke ved, hvor længe det varer.

Selvom livet som realitystjerne på mange måder er en fest, så er det nemlig også en usikker levevej uden jobgaranti.

- Det, man er mest bange for hele tiden, er et ur, der tikker. Man skal hele tiden finde på noget nyt. Man kan aldrig sidde fucking stille, siger Gustav Salinas til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Gustav vild med Morten Resen

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bd336db804714ad8a66c018ad045a681.jpg


Gustav ved, at han på et tidspunkt ikke længere er interessant for tv-stationerne. (Foto: Claus Poulsen)

På en rejse til Maldiverne i januar kunne realitystjernen, der både har været med i programmer som "For Lækker til Love" og "Divaer i Junglen", for alvor mærke, hvor svært det er at slappe af.

- Jeg er 23 år, jeg har en dejlig lejlighed, en Audi TT og har råd til en rejse til Maldiverne. Og alligevel, så sidder jeg og er paranoid over, hvad der skal ske i næste måned. Hvordan skal jeg udvikle mig? Hvad skal jeg skrive på Facebook? Hvad skal jeg uploade på Instagram?, siger Gustav Salinas, der har mere end 128.000 følgere på Instagram.

- Jeg er hele tiden på, og det kan godt tage rigtig meget energi fra én. Men det er også fedt, for jeg ville røvkede mig i et 8 til 16-job, fortæller Gustav Salinas, der har vænnet sig til den ekstravagante livsstil.

LÆS OGSÅ:

- Man frygter at miste det, man har. Man ved jo godt, at der er en udløbsdato på alt, og det handler hele tiden om at forlænge den, siger realitystjernen, der derfor hele tiden har et nyt projekt under udvikling.

- Hver gang man går ud, så spørger folk "Hvad laver du nu?", "Hvad er du nu i gang med?", "Hvilket tv-projekt har du?". Og hvis du siger, at du ikke laver noget for tiden, så tror folk, at det går skidt. Man skal hele tiden have noget i ærmet. Men sådan er det jo for alle kunstnere. Man er hele tiden under pres, fortæller han.

LÆS OGSÅ:

Men at være kendt kommer dog ikke i første række for Gustav Salinas, når han fortæller om sine fremtidsdrømme.

- Jeg vil bare gerne have succes i mit liv, og så længe jeg har det, så er jeg egentlig ligeglad hvad, jeg laver. Så længe jeg står op om morgenen og er glad for og stolt af det, jeg laver, og så længe, jeg kan tjene penge nok til at gøre de ting, der gør mig glad. Lykken er ikke at være kendt. Det er da fedt at kunne leve af sin personlighed, men jeg kunne sagtens se mig selv lave andre ting også, siger han.

I dag udkommer han med bogen "Gustav - Mit sande jeg", hvor han med sine egne ord giver et indblik i det menneske, han er bag facaden.

Sponsoreret indhold