Nyheder17. juli 2012

Gustav: Groft chikaneret

Reality-fænomenet bliver opsøgt i sin lejlighed
TV-stjernen blev bange og chokeret, da en mand stank fingrene ind i hans lejlighed
TV-stjernen blev bange og chokeret, da en mand stank fingrene ind i hans lejlighed
 Foto: Dan Mariegaard

Den kendte über-bøsse Gustav Salinas, 22, har anskaffet sig et ulovligt forsvars-våben, efter han forleden blev udsat for et ubehageligt indbruds-forsøg.

- Jeg har prøvet flere gange, at folk har lavet telefonfis og banket på min dør. Men det der skete i sidste uge gik langt over min grænse, fortæller den chokerede Gustav, som er kendt fra realityhits som "Divaer i junglen" og "For lækker til love".

- Jeg vågnede ved, at der var en, der kiggede ind af min brevsprække. Jeg kan se hoveddøren fra min seng, og det var vildt ubehageligt, at jeg pludselig kunne se ti fede pølsefingre på vej ind i min lejlighed, siger han til seoghør.dk.

Læs også: Gustav: Taget med våben i lufthavnen

Efter episoden har Gustav skruet en metalplade for sin brevsprække og anskaffet sig en peberspray - der i Danmark er ulovlig at have.

- Jeg ved, det er ulovligt, men jeg bliver nødt til at beskytte mig selv. Jeg har også fået sat ekstra låse på døren og sat et videokamera op i min gang, fortæller Gustav.

Læs også: Gustav: Vil banke latino-fyr

- Det er okay, at folk hader mig eller har en holdning til mig, men det der gik alt for tæt på. Jeg blev virkelig chokeret, indrømmer "For lækker til love"-stjernen, som dog ikke har meldt episoden til politiet.

Læs også: Gustav: Sådan har du aldrig set ham før

- De ville ikke gøre noget ved det alligevel, antager Gustav, selvom han har en anelse om, hvem det var, der var på vej ind gennem hans brevsprække.

- Jeg har da en idé om, hvem det kunne være. Jeg vil ikke sige nogen navne, for jeg vil ikke hænge folk ud. Sådan er jeg ikke. Det vigtigste er også, at jeg ikke er bange for dem, lyder det fra den travle reality-darling.



Sponsoreret indhold