Nyheder29. juni 2011

Gustav åbner homodisko

Partybøssen fra For lækker til love pønser på at åbne sit eget diskotek mest henvendt til homoseksuelle.
Af af
Ifølge Gustav er fyrene vilde med hans nye glatte look
Ifølge Gustav er fyrene vilde med hans nye glatte look
 Foto: All Over

Han har allerede den bruneste hud og de hvideste tænder, men hvis Gustavs planer holder, har han også snart det lækreste sted at feste i København.

- Det skal være en åben club for alle, men selvfølgelig kommer der nok flest homoer, fortæller den unge singlefyr, der ser gode muligheder for at åbne et diskotek, der især henvender sig til de homoseksuelle. Det kan man læse på Starlounge.

Ifølge Gustav er der i øjeblikket kun Club Christopher i København at konkurrere med, så der skulle være store forretningsmuligheder. Først skal den brune kendis dog finde pengene til det nye projekt og få eventuelle investorer til at interessere sig for ideen.

Før diskodrømmen bliver til virkelighed, har Gustav dog fuld gang i flere andre projekter. Han er for nylig blevet uddannet som bartender og tjener, og nu skal han også være personlig træner og aerobic-instruktør.

- Det lyder så godt både at være bartender og træningsinstruktør - mere charmerende kan det da ikke blive. Det er scorejobs - det er da det lækreste.

Gustav optager hen over sommeren 2. sæson af For lækker til love

Læs også: Gustav er glatbarberet


Sponsoreret indhold