Gus Hansen: Tabte 8 mio. på 2 dage

Gus Hansen kender alt til op- og nedture omkring pokerbordet

Gus Hansen kender alt til op- og nedture omkring pokerbordet

Foto: All Over

Millionerne skifter lynhurtigt ejermand, når pokerspillets sværvægtere mødes ved online-bordene på nettet.

Gustav "Gus" Hansen, som er en respekteret herre i pokerverdenen, stillede forleden op i disciplinen "Pot Limit Omaha". Det skulle han imidlertid ikke have gjort … Det kostede nemlig den garvede spiller mere end 1,5 millioner dollars.

På bare én dag tabte den kære Gus omkring 670.000 dollars, og da han dagen efter gjorde et desperat forsøg på at vinde pengene tilbage, øgede den danske pokerstjerne blot sit tab med næsten 860.000 dollars.

At der er både op- og nedture i spillebranchen, kender Gus alt til. For bare en uge siden havde Gustav Hansen medvind ved den virtuelle filtdug, hvor han skovlede ikke mindre end 900.000 dollars ind på en enkelt arbejdsdag.


Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close